På ski i fjellet med blærekreft

Den nyvalgte lederen i den danske Blæreforeningen (se lenke i lenkearkivet nederst i høyre marg), Børge Tamsmark, har fortalt på deres webside om sin tur i det svenske høyfjellet med urinposer i sekken. Vi har fått tillatelse til å gjengi historien her, til inspirasjon for andre blærekreftpasienter.

Et aktivt liv efter operation for blærekræft.
Af Børge Tamsmark.

I en alder af 64 år fik jeg april 2004 konstateret blærekræft og fik som følge heraf fjernet min blære sommeren 2007. Lægen som foretog operationen var Kenneth Steven – Herlev hospital.

Hans ord inden operationen var: ”Efter operationen kan du, udover det seksuelle, stort set foretage dig de samme fysiske ting, som før operationen”. En af mine store lidenskaber er langrend og især skiture, hvor man i fjeldverdenen på ski ”løber” fra hytte til hytte med fuld oppakning på ryggen.

2½ år efter operationen skulle det prøves; holdt Kenneths ord stik? Jeg drog i påsken 2010 til Lapland for at løbe på ski fra Abisko til Kebnekaise, en tur på godt og vel 125 km., med dagture på omkring 20 km., i barfjeld, hvor vind og vejr kan gøre 20 km. til en næsten ufremkommelig afstand.

Ud over de fysiske prøvelser, havde jeg gjort mig store overvejelser over, hvorledes jeg, med mine natlige vandladningsproblemer, skulle klare overnatningerne i hytterne i sovepose og køje og ofte i rum sammen med flere andre fremmede skientusiaster. Hytterne har ikke indlagt vand og toiletforholdene er lig med ”udendørs das”. Hertil kommer at nætterne ofte er umanerlig kolde – under 20 minusgrader. Ud over trusseindlæg medbragte jeg urinalposer af mærket ”Travel John – reseallable disposinal Urinal”, hvilket gjorde, at jeg i de fleste af hytterne kunne undgå natlige udflugter ud i polarnatten. Med lidt god pakketeknik lykkedes det mig at få plads til mine hjælpemidler i rygsækken og holde vægten omkring de16 kg. inkl. en del fødevarer, da kun hver anden af hytterne har et lille udsalg.

Selv om jeg nok ved ankomsten til den enkelte hytte følte mig en smule mere træt end ved tidligere gennemløb, så var turen både psykisk og mentalt af stor værdi. Da jeg rejste hjem var jeg således ganske ”høj”. Kenneths ord holdt stik.

I efteråret tager jeg så på en 2 ugers cykeltur til Cuba.

Advertisements

Om Sunny

Helsearbeider
Dette innlegget ble publisert i Om å takle situasjonen, Om resten av tilværelsen, Uncategorized og merket med , . Bokmerk permalenken.